Jesper Mathiesen arbejder som medlemskonsulent hos Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance (LOBPA), der sammen med en række andre organisationer ligger i Handicaporganisationernes Hus. For Jesper, der er kørestolsbruger, har det stor betydning at arbejde et sted, hvor der er taget hensyn til forskellige handicap i udformningen af de fysiske rammer. Det er særligt de brede rum, døråbnere, elevatorer og hvilerummet til hans hjælper, der gør en forskel for Jesper og hans arbejdsliv.

“Det betyder, at jeg er meget mere selvhjulpen,” fortæller Jesper Mathiesen.

På sin gamle arbejdsplads skabte de fysiske forhold forskellige udfordringer, fx var der kun ét handicaptoilet, som Jesper altid skulle om på den anden side af bygningen for at benytte. Sådan er er det ikke i Handicaporganisationernes Hus, og Jesper sætter pris på, at der er tænkt i mere ligeværdige løsninger.

”Det er fedt, at vi går ind og ud ad samme dør, og vi spiser samme sted i kantinen. Der er taget hensyn til alle, og det er lavet på en pæn måde, selvom det er handicapvenligt. Det er ikke noget, man tænker over,” forklarer han.

Det særlige ved Handicaporganisationernes Hus

Kontrastfarver og ledelinjer til synshandicappede, en overskuelig planløsning, som tager hensyn til kognitive funktionsnedsættelser, fodpedaler ved alle elevatorer og universelle brandplaner. Det er blot nogle af de af inkluderende designløsninger, kontorhuset indeholder.

Hele byggeprocessen er foregået ud fra principper om universelt design. Det vil med andre ord sige, at man har haft fokus på at skabe fysiske rammer, som kan bruges af alle, herunder også grupper, der typisk ikke tænkes med, når man taler om tilgængelighed. Det forklarer Maria Holsaae, der er chefkonsulent for tilgængelighed til det byggede miljø og børnehandicapområdet hos Danske Handicaporganisationer, der står bag projektet.

“Alle er tænkt ind i bygningen. Både personer med og uden handicap og ikke alene fysisk handicap men også kognitivt handicap.”

Udover at skabe deltagelsesmuligheder for alle har der også været fokus på at sikre ligeværdige løsninger. Det ses fx ved, at trapper og elevatorer mødes samme sted, og at receptionen er i flere niveauer, så bl.a. kørestolsbrugere og personer med dværgvækst kan tilgå den på lige fod med andre.

Selvom det kan lyde både omfattende og dyrt, så understreger Maria Holsaae, at det hverken betyder et kompromis med pris eller æstetik at bygge universelt frem for konventionelt.

“Det er et bygningsprojekt, der viser, at man kan bygge tilgængeligt og universelt både smukt og billigt. Det viser hvordan fremtiden kan se ud”.

Drop fordommene og se løsninger frem for begrænsninger

Som kørestolsbruger har Jesper haft svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Han søgte 70-80 jobs, før han fik et arbejde, og de fysiske rammer var ofte årsag til afslagene. Selvom de fysiske rammer er vigtige, så mener Jesper, at virksomheders indstilling til personer med handicap og funktionsnedsættelse er det allervigtigste.

“Drop fordommene og vær mere åben. Tro på at den, du ansætter, har styr på sit handicap og ved, hvad det kræver. Fokuser i stedet på det faglige,” lyder Jesper Mathiesen bedste råd til andre arbejdsgivere.

Maria Holsaae mener også, at fordomme er den største barriere, og at berøringsangst og uvidenhed kan få det at ansætte en med et handicap til at fremstå som en langt større udfordring, end det reelt er. I forhold til de fysiske rammer så er Maria Holsaae og Jesper Mathiesen enige om, at det ikke kræver en helt ny kontorbygning at skabe en mere inkluderende arbejdsplads. Små tiltag i eksisterende bygninger kan også gøre en stor forskel.

“Det er jo småting, der skal til. Nogle steder kunne det bare være en rampe,” siger Jesper Mathiesen, og Maria Holsaae tilføjer, “Meget kan gøres med farver og lyssætning – også i gamle bygninger.”