Danish English
danish diversity charter

Støt mangfoldighed på det danske arbejdsmarked

Det danske charter for mangfoldighed er et formelt dokument, som erhvervsaktører og arbejdspladser kan underskrive, hvorved de tilkendegiver, at de bakker op om mangfoldighed på det danske arbejdsmarked og sætter pris på forskellighed blandt egnemedarbejdere. Charteret har det overordnede formål at sætte fokus på mangfoldigheds positive egenskaber og dermed fremme inklusion og modvirke diskrimination på danske arbejdspladser.

I Danmark findes en lang række virksomhedsnetværk og lokale indsatser, som hver på sin måde arbejder for at gøre plads til alle på det danske arbejdsmarked. Lige nu findes der mangfoldighedschartre i København, Aarhus og Odense kommuner, og flere kommuner bakker op om Det danske charter for mangfoldighed. I hver by er der særlige arrangementer og aktiviteter for lokale virksomheder, som har skrevet under på charteret.

Det danske charter for mangfoldighed er en slags paraplyorganisation for alle de lokale chartre. Her samles viden og erfaringer fra de lokale indsatser og iværksættes centrale kampagner, som sætter fokus på mangfoldighed, og udvikler redskaber og metoder inden for mangfoldighedsledelse. Derudover repræsenterer Det danske charter for mangfoldighed Danmark i et europæisk netværk af mangfoldighedschartre og bidrager dermed til en international indsats for mere mangfoldighed og mindre diskrimination.

Sekretariatet for Det danske charter for mangfoldighed drives af Foreningen Nydansker og er etableret i samarbejde med Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og EU Kommissionen. Foreningen Nydansker er en non-profit organisation, der har ca. 100 danske virksomheder som sine medlemmer og har arbejdet aktivt med mangfoldighedsledelse og integration på det danske arbejdsmarked siden 1998. 



Brug jeres forskelle i hverdagen...

hent app’en "Mangfoldig Hverdag"
i "App Store" el. "Google Play"!

Copyright © Det danske charter for mangfoldighed 2014

Tilmelding til Nyhedsbrev