Danish English
danish diversity charter

Det er KVINFOs grundlæggende mærkesag at arbejde for et mere frit, ligestillet og mangfoldigt samfund. Danmark lever af at gå foran med ideer, dygtighed og mod, og derfor er mere plads til mangfoldighed og øget ligestilling essentielt for fremtidens erhvervsliv. 

Hvem er KVINFO?

KVINFO er Danmarks videns- og udviklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed. Vi udvikler, driver og faciliterer en række større udviklingsprojekter nationalt og internationalt. KVINFOs mentornetværk arbejder for at kvinder og mænd med anden etnisk herkomst end dansk får mulighed for at realisere deres fulde livspotentiale og talent, og understøtte at samfundet udnytter sine samlede muligheder for udvikling, mangfoldighed og vækst.

Hvad er KVINFOs holdning til mangfoldighed på arbejdsmarkedet?

Det er KVINFOs grundlæggende mærkesag at arbejde for et mere frit, ligestillet og mangfoldigt samfund. Danmark lever af at gå foran med ideer, dygtighed og mod, og derfor er mere plads til mangfoldighed og øget ligestilling essentielt for Danmarks udvikling, og for fremtidens erhvervsliv. KVINFO støtter mangfoldighed på arbejdsmarkedet på alle niveauer, fra medarbejdere, til ledere og repræsentation i bestyrelser.  

Hvad kan KVINFO tilbyde virksomheder, som ønsker at fremme mangfoldighed på arbejdspladsen?

KVINFOs mentornetværk tilbyder kvinder og mænd med anden etnisk herkomst end dansk en mentor, der kan støtte og guide dem på vej til at komme i uddannelse eller arbejde i Danmark. Mentorerne, der er forankret på det danske arbejdsmarked, får udvidet og mangfoldiggjort deres professionelle netværk. Via mentoring arbejder vi med at udvikle kvindernes potentiale og talent til gavn for danske virksomheder, der ønsker at fremme mangfoldighed på arbejdspladsen. 

Læs mere om KVINFO her.



Copyright © Det danske charter for mangfoldighed 2014

Tilmelding til Nyhedsbrev